Ny version af Serviceplatformens udbudsvejledning

Vejledningen om Serviceplatformen er blevet tilrettet efter ønske fra kommuner og leverandører.

Projekt Serviceplatformen udgiver nedenfor version 1.1. af dokumentet "Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud". Vejledningen henvender sig primært til de personer i kommunerne, der beskæftiger sig med at udarbejde kravspecifikationer og andet materiale i forbindelse med it-udbud. 

Vejledningen giver kommunerne et forslag til, hvordan Serviceplatformen kan indgå i kommunens kommende udbud, og kommunerne bør sikre, at forslagene passer til de konkrete kontrakter og udbudsmateriale, hvori Serviceplatformen indgår.

Efter ønske fra projektets kommunegruppe samt de leverandører, projektet er i løbende dialog med på et teknisk og et forretningsmæssigt leverandørspor, er der blevet lavet en række præciseringer i materialet siden offentliggørelsen af første version.